“Hvorfor er hun så tyk, mor?” – akavede ting, børn spørger om

Børn spørger om alle mulige ting. De kigger på verden og tænker og undlader sjældent at sætte spørgsmålstegn ved hver en lille ting, der undrer dem. Og det er ofte pinlige spørgsmål – set fra et voksenperspektiv.

F.eks. passede jeg da jeg var ung en skøn lille pige på tre år, som aldrig undlod at spørge løs, når vi stødte på en overvægtig person ude i verden. Særligt i svømmehallens omklædningsrum, hvor hun rigtigt kunne studere og kommentere. “Hvorfor ER damens mave så stor, Karen? Prøv lige at se, den er godt nok stor! Hvorfor spiser hun så meget mad? Hendes mave må være fyldt med mad.” Ahm… Hvordan får man kringlet et godt svar til sådan en missilaffyring af Spørge-Jørgen-bemærkninger? Uden at støde den stakkels dame og hendes krop, der pludseligt befinder sig i skydeskiven for en stor – formodentligt uønsket – interesse?

10 år er gået siden de tåkrummende “hvorfor er hun så tyk?”-episoder, jeg er siden da blevet mor til fire og burde egentligt være mester i at håndtere pinlige spørgsmål. “Mor, hvad betyder impotens?”, “er en perker det samme som en gangster?”, “hvad bruger man en tampon til?”, “hvordan kommer babyen ud af dig, når du skal føde?” og “hvad er sugardating?” er bare en lille del af de spørgsmål, som jeg her – på siddende bagdel – kan komme i tanke om, at jeg de seneste par år er blevet konfronteret med. Oftest fra sønnike på 12 år, der virkelig er en intelligent lille fætter og eminent til at undre sig.

Indrømmet, jeg er blevet bedre! Jeg har f.eks. erfaret, at vi voksne har en tendens til at overtænke alting og komme med lange, meget malende beskrivelser, når vi forklarer et fænomen. Men ofte ønsker den lille spørger blot et hurtigt, overfladisk svar, der kan kurere den umiddelbare nysgerrighed. Og så har jeg lært, at det ikke hjælper noget at gøre et forkrampet forsøg på at tie situationen ihjel. Tværtimod. Tavshed fører kun til en massiv optrapning af spørgsmål. For: Tro det eller ej. Børn er sgu nogle smarte små Einsteins. De ser alt og hører alt og vil helt forståeligt også gerne lære om alt. Så det gælder om at være beredt.

Lige om lidt rammer Lille E spørgealderen for fuld hammer. Og så er freden endnu en gang forbi. Brace yourself, questions are coming! Så… Kan I ikke hjælpe mig lidt her og komme med tips til, hvordan I tackler jeres børns pudsige spørgsmål?