Min mands vilde vægttab
Jeg er simpelthen nødt til at dele mr. E’s fantastiske rejse med jer. Han er såmænd ikke rejst nogen steder rent geografisk, men han har foretaget en vægtrejse, som jeg sjældent har set magen til. På tre måneder har han formået at smide 30 kilo. 30 kilo! På tre måneder! Det vil sige 2,5 kilo pr. uge. Det er bare for vildt, synes jeg. Og faktisk helt utroligt: Hvis jeg ikke havde fulgt med på sidelinjen, ville jeg ikke tro på, at det var sket på en sund måde. Jeg ville råbe ‘NUPO-bluff!’, ‘fedtsugning!’, ‘gastric bypass!’, ‘sultekur’ eller lignende.
Men altså, nu har jeg set det ske lige foran min egen næstetip og forvandlingen er simpelthen ‘bare’ sket ved hjælp af sund mad med få kulhydrater og mange proteiner. Det vil sige: masser af grøntsager, frugt, æg, tun og kylling. Og intet ris, pasta eller brød. Så ingen hokus-pokus der. Kun ren råstyrke tilsat lidt træning. Resultatet er til at tage og føle på: En vægt, der er faldet fra 116 til 86. Et BMI-tal, der er gået fra 33,5 (stærkt overvægtig) til 24,5 (normal). En maveomkreds, der er faldet fra 123 cm til 104 cm. Og en hulans masse ekstra energi.
Lad mig lige spole tiden tilbage til sidste vinter. Det var en – mildt sagt – hård tid. Mr. E er selvstændig og havde forrygende travlt med tre store kunder. Jeg var på barsel med mini E og havde masser at se til med at drive hjemmet i kombination med et kæmpe søvnunderskud. Denne travlhed havde bl.a. som bivirkning, at vi spiste hamrende usundt. Eller nok nærmere: Mr. E spiste hamrende usundt og vi andre herhjemme spiste sådan 50/50. Nok lidt for mange søde sager, lidt for få grøntsager og så videre.
Med hamrende usundt mener jeg: Nul grøntsager og nul frugt nogensinde kombineret med kridhvidt brød med tandsmør, store mængder ost, shawarma og pomfritter flere gange om ugen og ofte et par poser chips/slik i løbet af aftenen. Dertil minimale mængder vand og så et motionsniveau på et absolut minimum. Dét må og skal unægteligt gå galt – og det gjorde det da også. På to år steg vægten fra 90 til kampvægten på 116 kilo. Eller godt et kilo om måneden sneg der sig på i to fulde år. Jeg må indrømme, at det gav anledning til bekymring hos mig. Megen bekymring endda. I starten syntes jeg blot, at det var ærgerligt, at min bedre halvdel sådan spillede hasard med sit gode udseende. Til sidst gik bekymringerne over til reel frygt for hans helbred. Hvordan ville hans helbred være om bare 5 år, hvis shawarma-rouletten fik lov til at spinne videre?
‘Nej da! Mig skal du ikke være bekymret for. Jeg bliver aldrig syg. Det ligger ikke til mig.’ sagde han med stor overbevisning i stemmen. Og jeg måtte bare håbe på det bedste. Men så skete der selvfølgelig det, at manden blev vildt syg. Med hovedpine, hjertebanken, evig træthed og bare generelt ubehag. Hele december var han syg. Og det fortsatte ind i januar og februar med. Med forårets komme blev det lidt bedre. Men stadig ikke helt godt. Nogle få gange nævnte jeg det forsigtigt: ‘Tror du ikke, at det ville hjælpe, hvis du ændrede dine spisevaner lidt? Altså bare begyndte at drikke lidt mere vand og spise lidt grøntsager?’. Næh nej. Det havde ikke noget med sagen at gøre. Javel. Jamen, så lagde jeg det fra mig og accepterede tingenes tilstand: En mand, der var mere halvdød end levende. Som tog Panodiler hver dag. Som oprigtigt mente, at vi måtte holde op med at tørretumble hans trøjer, fordi de krympede af det. Pudsigt nok var det kun hans tøj, der krympede ved tumbling – ikke vi andres. Mænd, altså! 😀
Nå, men lige som alt håb syntes at være ude, tog Fanden ved ham. Fra den ene dag til den anden lagde han sin livsstil om. Radikalt. Det var i midten af juni. Pludselig var køleskabet fyldt med vandflasker, han spiste med største fornøjelse mine salater (se yndlingssalaten her), som jeg ellers altid har været helt alene om at muntre mig med ved aftenbordet. Og yndlingschipsene med salt og peber var pludseligt persona non grata i vores hjem. Mr. E havde simpelthen fået nok af at være tung og træt. Indset, at det der kost og vand nok alligevel har indflydelse på ens helbred. Og så på baggrund af de erkendelser truffet en beslutning om, at nok er nok.
Jeg kan ikke med ord beskrive, hvilken fantastisk glæde kostomlægningen har skabt for ham – og for resten af familien. Vi har nu en mand og en far, der sprudler af energi og godt humør. Han ser mindst 10 år yngre ud. Springer ud af sengen, når han vågner. Og de gamle skjorter og trøjer, som var ‘krympet i tørretumbleren’ er nu for store til ham. Vores teenager synes nu, at det er vildt sejt at spise grøntsager. Jeg har fået en makker ved min side, når der bliver løftet vægte herhjemme i stuen. Og Panodil’er er der ikke blev købt nogen af siden før sommerferien.
Dette blogindlæg er en hyldest til en megasej mand: Min mand. Jeg er stolt af at have så viljestærk en partner, der i dén grad kan sætte sig et mål og nå det. Og så er det en lille inspiration til alle andre mænd, der tror, at de er udødelige, at ‘rigtige mænd vejer over 100 kilo’ og at aftalen med kaninen om, at ‘jeg holder mig til mit kød og så får du dine salatblade i fred’ er ukrænkelig. Og så er det en udstrakt hånd til jer kvinder, der frygter, at jeres mænds madvaner gør jer til enker for tidligt: Vis dem den her fortælling. Det er et bevis på, at det KAN lade sig gøre. Og at det rent faktisk ikke er så tosset en idé at tænke lidt over sin livsstil. Der er vildt meget positivt at hente på den anden side. Jeg glæder mig i hvert fald dagligt over, at jeg nu har en glad, veloplagt mand, der ser super godt ud, som deler min begejstring for salatbarer og som højst sandsynligt har lagt ekstra år til sit liv 🙂
Ps. Mr. E holder kick-ass-foredrag, hvor han deler ud af sine tips til, hvordan man går fra sofakartoffel til superfit. Kender du nogen, der har lyst til at få opskriften på den vanvittige forvandling eller bare gerne vil høre om, hvordan man motiverer sig selv, så skriv til mig her på bloggen 🙂
I ER SÅ SMUKKE OG STÆRKE OG SEJE!
Fantastisk godt gået <3