Pseudotvillinger gone wild

Dette indlæg er skrevet oven på en dag, hvor jeg virkelig har fået testet min evne ud i den ædle kunst ‘tålmodighed’. Så sent som i går skrev jeg om idyl, legeplads og efterårssol. Well, piben havde en anden lyd i dag. De fleste dage som mor til pseudotvillinger er skønne. Og så er der de enkelte dage, hvor det hele simpelthen bare går op i hat og briller, blip-blåp, gråd og tænders gnidsel.

Det starter allerede i vuggestuen klokken 15. Lille E er helt opslugt af at smække sandkager sammen i sandkassen og vil IKKE med hjem. Men det vil mini E, der – som en typisk 1-årig – er jublende glad for at se mor og bare vil… ja: hjem. Så følger en lang forhandlingstaktik som jeg ikke vil uddybe nærmere – jernmor har allerede gjort det så glimrende her – som kulminerer i et grædende barn, der får en nedsmeltning lige ved vuggestuens hovedindgang foran en betuttet lillebror, der forundret kigger på. For ikke at glemme alle de kompetente forældre, der roligt defilerer forbi med deres artige enebørn, mens de høfligt forsøger at ignorere det mærkværdige optrin.

Hu-hej, resten af eftermiddagen er et stort tivoli af konflikter. Hver gang den ene af de to små er glad, ja, så skal den anden nok se at få det ødelagt. Og mor løber spidsrod mellem parterne for at få ro på. Status: Lille E har i løbet af eftermiddagen 3 gange formået at få væltet mini E omkuld, der er blevet smidt en legetøjscookie i toiletkummen, 4 par strømper er blevet mast ned i spaghetti-sien(?!), ingen ville spise på samme tid og maden skulle derfor varmes løbende og serveres i små etaper mellem klokken 17 og 18.30, mini E er i gang med at lære at gå – hvilket er fantastisk – men han er samtidig til evig fare for sig selv og jeg fik kun med nød og næppe reddet ham fra et flugtforsøg fra højstolen.

Et af dagens små lysglimt: Sjov med storebror på vej hjem fra vuggeren

Nu sover de begge sødeligt og jeg trækker vejret og forsøger ihærdigt ikke at føle mig som en fiaskomor. I morgen er en ny dag. Og så tyer jeg til min gamle ven DR TV, hvor DR2 fejrer alko-uge-40 med programserien ‘Sidste omgang i whiskybæltet’ – et indblik i kendte danske forældres kamp mod alkoholen. Og det dulmer da unægteligt samvittigheden lidt, at jeg i det mindste ikke er skidefuld og på rulleskøjter gennem mine børns barndom.

Men alt i alt, en knap så boomblastic dag. I hører fra mig, når der atter er vind i sejlene 😉