‘Robust og handlekraftig, ja tak!’ – reportage fra en jobsamtale

Jeps, jeg har været til jobsamtale i går. En genre, som jeg egentlig har det ganske godt med. Lidt lige som mundtlige eksamener: Mange frygter, ja ligefrem hader dem, men jeg nød dem altid i gymnasiet og på uni. Det var en sjov anledning til at fyre min viden af i yndlingsfagene historie, dansk, tysk og senere på uni Kold Krig, minoritetsforskningens teorier, kulturmødestudier og jeg skal komme efter dig.

Dog ingen regler uden undtagelser: Årsprøven i naturfag i 2.g., hvor jeg vitterligt stod som ét stort måbende spørgsmålstegn, da jeg skulle forklare sinus- og cosinusrelationerne til min nørdede rødtop af en gal matematiklærer og den gnavne censor. Fy for en skefuld. Lige dér forstod jeg, hvorfor eksamener er hadet som pesten af nogle.

Tilbage til jobsamtalen: En potentiel ansættelse i det offentlige, nærmere bestemt kommuuunen. Kommer ind og bliver modtaget af 3 repræsentanter: Teamleder og 2 måske kommende kolleger. Formel setting rundt om stort træbord.

– ‘Vil du have lidt vand, en kop kaffe?’
– ‘Ja tak’.
– ‘Værs’go. Nå! Men vi kan vel lige så godt komme i gang’ – hihi
– ‘Ja, det lyder som en god idé’ – hihi

Og så kører ‘kan-du-fortælle-lidt-om-dig-selv’-showet efterfulgt af en masse spørgsmål til min holdning til tænkte situationer, som jeg kan komme ud i som ansat. F.eks. ‘Hvad gør du, hvis du har en god idé til, hvordan vi kan gribe vores eksterne kommunikation an og din kollega Lars, der har været her i 15 år, så siger: Ej, det fungerer slet ikke – det har vi prøvet og det var slet ikke en succes!’?

Det er lige præcis her dilemmaet opstår for mig: Skal jeg give dem svaret, som jeg stærkt fornemmer, at de vil høre eller skal jeg svare ud fra mit autentiske jeg? Jeg vælger at være fuldstændig ærlig og svarer lige præcist med udgangspunkt i min personlighed:

‘Jeg accepterer umiddelbart Lars’ vurdering, slår koldt vand i blodet og ser tiden lidt an før jeg måske/måske ikke udfordrer ham på hans synspunkt. Min professionelle profiltype betegnes bl.a. som indordnende – jeg er ikke typen, der hamrer i bordet og sætter revolutioner i gang.’ Og ganske rigtigt: Nu fortæller teamlederen, at de spørger, fordi de er på udkig efter en medarbejder, der ‘ikke sniger sig langs panelerne, men som er robust og handlekraftig.’

Og sådan er det over en bred kam: Arbejdsgiverne vil have ekstroverte, robuste, dynamiske, handlekraftige ‘mange-bolde-i-luften’-typer. De skriger efter dem i jobannoncer og til jobsamtaler. Det er helt off at være introvert, sindig og detaljeorienteret på det danske arbejdsmarked anno 2018. Too bad for sådan en som mig, der ‘vinder stort ved nærmere bekendtskab’ som mr. E så ofte kærligt med et strejf af drilleri formulerer det.

Men jeg er færdig med at sætte en ekstrovert, brysk facade op 37 timer om ugen. For derefter dagligt at ligge i fosterstilling, når jeg kommer hjem efter dagens dont – totalt ristet oven på 8 timers show off i robusthed og handlekraft. Egenskaber, der ikke falder mig naturligt. Been there, done that. Sådan var min stil i mine første 2 ansættelser efter den lykkelige dag, hvor jeg kunne kalde mig cand. mag. Dengang var min topprioritet at få erfaring til mit CV – koste hvad det ville.

Og jeg fik den, den så efterspurgte erfaring. Det er derfor, jeg har let ved at blive indkaldt til samtaler nu. Og det er derfor jeg med is i maven og stoisk ro svarer ærligt på de camouflerede spørgsmål, der skal afdække om jeg er ekstrovert, robust og dynamisk nok til at klare mosten med kollegakonflikter, konstante ændringer i arbejdsopgaver og ‘en frisk og ligefrem tone’ på kontoret: Nej, nej og nej. Selv om jeg ved, at det i mange tilfælde får arbejdsgiver til at vende tommeltotten ned i den afsluttende fase af rekrutteringsforløbet.

Til gengæld ved jeg også, at jeg er den mest loyale, stabile og dedikerede medarbejder. Værdier, som ikke rigtigt er buzzwords for tiden. Men som er egenskaber, som mangen en arbejdsgiver vil komme til at sætte stor pris på ‘ved nærmere bekendtskab’. Nu gælder det bare om at finde den arbejdsplads, der er klar til på bedste Svend Brinkmannsk at stå fast i tidens handlekraftscirkus og som tør ansætte sådan en som mig. Åh! Nå ja, det er rigtigt: Ikke bare mig, men også de øvrige tusinder af dygtige og kompetente kandidater, der – ligesom jeg – ikke passer ind i ekstrovert-handlekraftig-robust-dynamisk-boksen.

Jeg ved, at I er derude 🙂 Og jeg kan umuligt være den eneste, der tænker, at det er for galt.

Psst! Fik du læst mit indlæg om at vende tilbage til jobhamsterhjulet efter endt barsel? Se det lige her:

Nu bliver det godt at ‘komme i gang igen’ – bye bye barsel!