Pseudotvillinger: Hvornår bliver det nemmere?

Farvel til jobcentret! Hej nye job!

Så skete det! Jeg starter på arbejde! Fan-ta-stic! Efter samlet set 2½ års barsel med efterfølgende små 3 måneder på dagpenge stempler jeg på mandag atter ind i jobhamsterhjulet. Jeg er vildt glad – og noget spændt på, hvordan det mon bliver at passe et regulært job ved siden af jobbet som mor og husbestyrer.

jobsøgning barsel nyt job dagpenge dagpengeland karriere løn

Jeg har haft to vidunderlige barselsforløb, men én lille ubehagelig tanke har hele tiden ligget og luret i baggrunden: Hvordan skal det gå, når barslen er forbi og det virkelige liv kalder? Grundlæggende begriber jeg nemlig ikke, hvordan alle de seje forældre  i Danmark formår at passe to fuldtidsjob OG have en familie kørende ved siden af med alt hvad det indebærer af aflevering, afhentning, indkøb, fritidsaktiviteter, aftensmad, badning, putning og natteroderi. Hvordan gør I det?!

Jeg må indrømme, at jeg bliver helt svimmel ved tanken om det liv 5 ud af ugens 7 dage. Tanken gør mig svimmel, fordi jeg simpelthen frygter, at den motorvej fører direkte ud i stress, parforholdskrise og værst af alt: skilsmisse. Er jeg mon for pessimistisk? Måske maler jeg fanden på væggen, men… Jeg tør simpelthen ikke tage risikoen og derfor:

Har jeg fundet mig et deltidsjob. That’s right. Mit nye job er sat til 3 arbejdsdage om ugen/24 timer. Til en løn, der er så god, at vi faktisk kan få det til at løbe rundt. Mens jeg på samme tid lige så stille kan finde tilbage på mine professionelle ben uden alt for megen stress og jag. Jeg føler mig helt vildt priviligeret over denne mulighed. Det er en løsning, som jeg har drømt om, men som jeg ikke troede var mulig. En hurtig søgning på jobindex afslører den barske sandhed: Højtlønnede deltidsjob er en by på Månen. Det danske arbejdsmarked er virkelig sort/hvidt: Enten giver du den fuld skrald på fuldtid eller også må du halte dig igennem på en lav deltidsløn med supplerende dagpenge. Sådan groft sagt.

Men det ser ud til, at jeg denne gang er lykkens pamfilius. Så nu vil jeg nyde min sidste weekend på dagpenge inden det går løs på mandag klokken 08.00. Vel og mærke EFTER børnene er blevet affodret, vasket, klædt på og fragtet i vuggestue. Stay tuned for updates fra det virkelige liv! 😉

Ps. Og læs her om en af mine prøvelser som jobsøgende : Robust – og handlekraftig – ja tak! Reportage fra en jobsamtale

#bloggersdelightplus

3 kommentarer

  • Sanela Smajilovic

    Det er virkelig flot klaret😊 Jeg har 2 hunde og fuldtidsjob, og synes tit det er for hårdt😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Tillykke, Karen. Fantastisk hvad du har klaret i din “barselsorlov”. Og lige så fantastisk at du parallelt med din orlov har dygtiggjort dig, så du kan gå ud og få et deltidsjob til en bæredygtig løn. Klap dig selv på skulderen 👏🏻❤️ Det gør jeg i hvert fald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen

      Tak for de søde ord – jeg klapper mig selv på skulderen netop nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pseudotvillinger: Hvornår bliver det nemmere?