Babysøvn: Hvor mange penge har du brugt?

Arbejde: en leg i forhold til barsel

Først og fremmest: Undskyld. Jeg lovede jer i mit seneste indlæg, at mit næste indlæg – altså dette – ville byde på en anmeldelse af søvnredskaber til babyer. Men det er alligevel ikke det, jeg vil bringe på bane. I stedet skal det her handle om, hvor helt utroligt meget lettere det er at passe et arbejde, når man har prøvet kræfter med at være på barsel. OMG! Jeg er virkelig positivt overrasket over hvor godt det kører på mit nye arbejde: Jeg nyder mine arbejdsopgaver, mine kolleger og blot det at have en frokostpause i fred og ro. Tag ikke fejl; det er altså ikke fordi jeg bare sidder og triller tommelfingre på min kontorstol. Jeg er rådgiver for mennesker, der på den ene eller anden måde har ramt et punkt i deres liv, hvor de har brug for hjælp til at komme på ret køl igen. Med andre ord: ofte tunge og triste historier, hvor det umiddelbart kan være svært at se lys for enden af tunnelen.

Alligevel har jeg taget mig selv i at tænke, at det trods alt ikke er lige så uoverskueligt som to søvnløse, grædende børn og et hjem, der sejler i spildte havregryn, ensomme strømper uden makker og en pakke vådservietter, der med stor omhyggelighed er blevet parteret og spredt ud over hele stuen. Og jeg er da også væsentligt mindre smadret klokken 16 efter en arbejdsdag end klokken 16 på en barselsdag i den hårde ende af skalaen (dem med sygdom, tigerspring, tandfrembrud, sporadisk søvn osv.)

barsel job hårdt orlov tilbage på arbejde fædre mødre baby søvn karriere

Ja, du gættede rigtigt: Den jublende and til højre skal forestille mig… 😉

Hvad kan jeg så udlede af det? Ja, at jeg nok er ved at bevæge mig over i det kor af hovedsageligt kvinder, der af og til i Politiken-kronikker synger ‘det er hårdere end man tror’-barselssangen. Hvorfor? Fordi man på arbejdet (i hvert fald mit):

  • modtager ros og anerkendelse fra chef, kolleger og kunder
  • møder ind, arbejder, tjekker ud – og holder så fri
  • lægger en plan for dagen, som ved dagens afslutning som regel er blevet fuldført: forudsigelighed
  • har pauser
  • kan få råd og hjælp fra sine kolleger
  • har præsentabelt tøj på uden gylp, mælk og snot
  • snakker med mennesker på et niveau over ‘agyyyy’
  • sidder i pæne omgivelser, som andre (læs: rengøringspersonalet) end en selv har sørget for er pæne

Jeg er ikke den eneste, der har gjort mig denne aha-oplevelse med, at det åbenbart er mere krævende end man skulle tro at være hjemmegående barselsforælder. Læs bare, hvad Scott – en af de skøre fædre i Kanal 4’s ‘Mænd på barsel’-program – har at sige efter to måneder på barsel:

Så du snupper en barsel igen, når nummer tre melder sin ankomst?

Scott: – “Hmm … jeg ved det ikke helt. Det gør jeg nok ikke. Jeg følte mig især helt vildt dvask den sidste halvdel af barslen – jeg savnede det sociale og fornemmelsen af at komme igennem dagens tjekliste. Og det er lidt kontrastfyldt, for på den ene side er mine unger det mest dyrebare, jeg har, og jeg elsker dem ubetinget. Men jeg holder faktisk mere fri i mit hoved, når jeg lukker hoveddøren herhjemme og går på arbejde, end når jeg åbner hoveddøren og går herind igen.”

Hvorfor?

Scott: – “På arbejdet véd jeg, hvad der sker, hvis jeg ikke laver tingene ordentligt eller afleverer dem til tiden. Med børn er det bare så uforudsigeligt … hvad får jeg hjem fra dagpleje eller børnehave i dag? Er de sure, trætte, glade? Det er sådan en konstant: Hvad dag har vi i dag? (…) Jeg har nok haft indtryk af, at der er for meget tid i en barselsorlov, hvor du ikke får lavet noget … fornuftigt. Det finder man så lige ud af, når man selv går på barsel – tiden er bare ikke til noget som helst! Og når man så endelig har et øjeblik, vil man egentlig bare gerne lige sidde og lave ingenting.”

Ja, ja… Nogle gange skal man lige have en intens oplevelse inden man rigtig kan sætte pris på det, man har – altså ens job. Og med intens oplevelse mener jeg barsel. Mine barselsorlover har i hvert fald været en kanon ‘boost-din-arbejdsglæde’-workshop for mig 😉

Læs her om min tid på barsel: Nu bliver det godt at ‘komme i gang igen’ – bye bye barsel!

Og klik her for at læse hele interviewet med barselsfar Scott: Scott holdt to måneders barsel: ‘Jeg undervurderede totalt, hvor stort et arbejde det er’

#bloggersdelightplus

1 kommentar

  • Birgit

    Du rammer plet – du har oparbejdet SÅ mange ekstra kompetencer ved at være på barsel med pseudotvillingerne. Tænker at du er en gevinst på arbejdspladsen og kan nemt forestille mig, hvor smart du er i dit tøj uden gylp 💫

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babysøvn: Hvor mange penge har du brugt?