Efterår og vinter byder på nye salatingredienser – bl.a. min elskede rødkål! En af de smukkeste grøntsager, synes jeg. At betragte et tværsnit af et rødkål nærmer sig terapi. Tænk, at naturen kan kreere noget så kunstnerisk. Og sætter man rødkålet sammen med dens herlige fætter grønkål; ja, så kan man let skabe en himmelsk symfoni.
Her får I en nem opskrift på en lækker rød-grønkålssalat, som ligger godt i maven. Opskriften er inspireret af Louisogbernaisen, hvis blog er et slaraffenland af skønne madretter.
Salaten er med hytteost – noget, jeg nærmest levede af i mine studieår. Og som jeg ikke har rørt siden 2012’ish. Kender I det, når man bare pludseligt får helt og aldeles nok af noget? Well, det var the story om mig og hytteost. Indtil i dag, hvor Louisogbernaisen’s opskrift ramte mig lige i maven og vupti: Jeg måtte da lige give hytten en chance til. Gammel kærlighed ruster jo aldrig, vel?
Som en lille sidegevinst er hytteost forholdsvis rig på proteiner; helt præcist 14 gram pr. 100 gram i Karolines Køkken-versionen fra Netto. Deraf navnet ‘proteinsalat’ – det lyder sgu lidt mere læks end hyyyytteostsalat 😀
Crispy proteinsalat
Det skal du bruge
300 gram grønkål
300 gram rødkål
2-3 syrlige efterårsæbler
Peanuts eller mandler
2-3 deciliter hytteost
2 tsk. mayonnaise
1-2 tsk. dijonsennep
1-2 tsk. akaciehonning
Citronsaft
Salt og peber
Det skal du gøre
Hak grønkål og snit rødkål i fine strimler. Skær æblerne i tern eller slice dem – as you like. Mix de tre ting i en skål.
Rør hytteost, mayonnaise, akaciehonning og dijonsennep sammen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend dressingen sammen med salaten og drys med hakkede peanuts eller mandler.
Og det var det!
Serverede salaten sammen med en god, gammeldags ovnkylling. Et hit i enhver børnefamilie vil jeg vove at påstå. Så nemt at stikke den i ovnen klokken 17 og så passer den så absolut sig selv lige til klokken 18, hvor det er spisetid her i hytten.
Jeg har været væk fra det virtuelle univers i mere end et par dage = der er ikke sket en hujende [bip] her på bloggen. Sorry! En mini-influenza er årsagen – som både jeg, lille E og mini E har været ramt af. Men nu er vi alle atter på højkant og mor her har taget styringen igen.
Der er kommet flere spørgsmål til mr. E’s vægttab – spørgsmål, der mest går på, om jeg kan lægge flere opskrifter op her på bloggen. Og ved I hvad, kære venner, det får I her. Må jeg præsentere: Karens kaloriekiller-kylling i kokos og karry. Den er minimal på kaloriefronten, maksimal på smagsfronten, pumpet op med proteiner og kulhydraterne er skåret helt ind til benet. Og: Så er den billig og virkelig nem at lave. Bingo!
Retten udviklede jeg i de fattige SU-år, hvor jeg kun havde mig selv at lave mad til når jeg kom hjem fra uni. og arbejde. Det var samtidig den epoke i mit liv, hvor jeg havde lidt for meget sul på sidebenene og her er denne menu genial. Særligt hvis du, som os herhjemme, spiser den med en grøn salat i stedet for med ris og brød som ellers er kutyme. Prøv f.eks. at mixe den med denne her grønne salat.
Jeg er ikke fan af det østasiatiske køkken og synes, at de traditionelle opskrifter på kylling i wok er fyldt med alle mulige og umulige ingredienser (fiskesauce, limegræs og jeg ved ikke hvad) – derfor er denne udgave i stedet præget af mellemøstlig/indisk smag: Mere fyldig og med et absolut minimum af ingredienser.
Karens kalorie-killer kylling i kokos og karry
Det skal du bruge:
1 kilo kylling- eller kalkunfilet/-bryst
2 poser frossen wokmix (2 x 500 gram)
1 stor dåse kokosmælk light
4 fed hvidløg
1-2 hønseboullion
Karry
Fajita krydderimix
Garam masala
Det skal du gøre:
Snit hvidløget fint og svits det i din work. Skær kyllingen ud i mundrette bidder og steg det sammen med hvidløget. Krydr kyllingen med karry, fajita og garam masala. Når kyllingen er gennemstegt, hælder du de to poser grøntsager i wokken. Rør rundt og vendt på, at grøntsagerne er optøet og gennemvarmet – det kan godt tage lidt tid. Til sidst tilføjer du 1-2 boullionterninger opløst i lidt kogende vand samt kokosmælken. Rør godt rundt og vent på, at retten er gennemvarm. Smag til sidst retten til og tilføj evt. ekstra krydderier. Et voila! Maden er klar!
Hvidløg sikrer sammen med karry en dejlig dyb bundklang i retten…
Wokmix! Den dovne og prisbevidste koks bedste ven. Masser af grøntsager, kun 37 kalorier pr. 100 gram, ingen snittetid og koster en flad 10’er. Nice!
Vente, vente, vente… I mens kan køkkenet lige blive ryddet op.
Sidste finish: Kokosmælken, der sikrer den lækre, cremede smag.
Holy moly! For et par dage siden delte jeg mr. E’s fantastiske vægttabsrejse, der på 3 måneder har rystet 30 kilo af ham. Det kan du læse om her. Og jeg skal da lige love for, at det er en historie, der har vakt folkets interesse. Det er væltet ind med ‘godt gået’-kommentarer og en masse spørgsmål, der mest af alt kredser om: ‘HVORDAN?’ og ‘HVAD HAR HAN SPIST?’
Det siger noget om, at vi er en masse, der kender til kampen mod kiloene. Jeg har selv været der for nogle år tilbage med en masse håbløse forsøg på at slippe af med min lidt for bløde mave, dobbelthagen og de åh-så-nuttede elskovshåndtag, der altid maste sig op over mine jeans. Og hold da op, hvor er jeg blevet snydt mange gange. Ingen kure nævnt, ingen glemt. Jeg skal ikke trætte jer med mislykkede forsøg. Faktum er bare, at intet virkede. Og det var først, da det gik op for mig, at det var de forskellige slankekure og IKKE mig, der var uduelig, at jeg opnåede resultater.
Nuvel, jeg vil hjertens gerne dele opskrifterne på de retter, der har fået kiloene til at stryge af mr. E – og mig selv i tidernes morgen. Disclaimer: Der er intet sanseligt Nigella Lawson-agtigt over mine opskrifter. Jeg nyder ikke at bruge tid i køkkenet og det gør mr. E bestemt heller ikke. Vores opskrifter lever i stedet alle op til følgende kriterier:
De skal være hurtige at lave
De skal være simple
De skal være billige og med enkle, lettilgængelige råvarer
De skal gerne kunne holde sig et par dage i køleskabet
Vi lever i nu’et. Det gør alle par med små børn nok, vil jeg vove at påstå 🙂 Og netop derfor er ovenstående kriterier så vigtige for os. Læg dertil, at vi prioriterer at bruge vores penge på oplevelser og rejser, så hvis du er til feinschmecker-gourmet-mad, så er det ikke her, du skal søge inspiration.
Så er der vist disclaimet og advaret nok 😀
Here goes: Jeg har allerede tidligere lagt en opskrift op på min boomblastic green salad, som vi har spist en masse af på ‘forsvind-mave’-kuren. Opskriften kan du se lige her.
Og her kommer så opskriften på vores vilde vægttabs-coleslaw, som vi også har spist kilovis af i løbet af sommeren. Med mærkbare resultater på vægten som gevinst. Den er dejlig crunchy og cremet.
Riv gulerødderne på et rivejern og hæld dem i en flot, indbydende skål. Snit hvidkålet i tynde strimler. Hak persillen fint. Bland det sammen med gulerødderne.
I en lille skål rører du dressingen sammen: græsk yoghurt, dijon-sennep, sukker og citronsaft.
Rør til sidst det hele forsigtigt sammen i den store skål. Bon appetit! Smager lækkert sammen med et stegt stykke protein (læs: bøf, kotelet, frikadeller) eller kogte æg on the side.
Knasende gulerødder, sprød hvidkål og forfriskende persille danner basen…
Græsk yoghurt, tyrkisk yoghurt… Kært barn har mange navne. Men det er ligemeget. Om det er et græsk eller tyrkisk barn, så er det i hvert fald et barn, der giver en lækker cremet smag 🙂
Røres sammen med dijon-sennep, sukker og citronsaft. Pas på dijon’en: Det er virkelig en krasbørstig fætter!
Det færdige resultat. Garneret med lidt peanuts. Enjoy!
Jeg er simpelthen nødt til at dele mr. E’s fantastiske rejse med jer. Han er såmænd ikke rejst nogen steder rent geografisk, men han har foretaget en vægtrejse, som jeg sjældent har set magen til. På tre måneder har han formået at smide 30 kilo. 30 kilo! På tre måneder! Det vil sige 2,5 kilo pr. uge. Det er bare for vildt, synes jeg. Og faktisk helt utroligt: Hvis jeg ikke havde fulgt med på sidelinjen, ville jeg ikke tro på, at det var sket på en sund måde. Jeg ville råbe ‘NUPO-bluff!’, ‘fedtsugning!’, ‘gastric bypass!’, ‘sultekur’ eller lignende.
Men altså, nu har jeg set det ske lige foran min egen næstetip og forvandlingen er simpelthen ‘bare’ sket ved hjælp af sund mad med få kulhydrater og mange proteiner. Det vil sige: masser af grøntsager, frugt, æg, tun og kylling. Og intet ris, pasta eller brød. Så ingen hokus-pokus der. Kun ren råstyrke tilsat lidt træning. Resultatet er til at tage og føle på: En vægt, der er faldet fra 116 til 86. Et BMI-tal, der er gået fra 33,5 (stærkt overvægtig) til 24,5 (normal). En maveomkreds, der er faldet fra 123 cm til 104 cm. Og en hulans masse ekstra energi.
I 2015, da tingene stadig gik godt og den travle livsstil endnu ikke havde sat sine spor på maven
Lad mig lige spole tiden tilbage til sidste vinter. Det var en – mildt sagt – hård tid. Mr. E er selvstændig og havde forrygende travlt med tre store kunder. Jeg var på barsel med mini E og havde masser at se til med at drive hjemmet i kombination med et kæmpe søvnunderskud. Denne travlhed havde bl.a. som bivirkning, at vi spiste hamrende usundt. Eller nok nærmere: Mr. E spiste hamrende usundt og vi andre herhjemme spiste sådan 50/50. Nok lidt for mange søde sager, lidt for få grøntsager og så videre.
Med hamrende usundt mener jeg: Nul grøntsager og nul frugt nogensinde kombineret med kridhvidt brød med tandsmør, store mængder ost, shawarma og pomfritter flere gange om ugen og ofte et par poser chips/slik i løbet af aftenen. Dertil minimale mængder vand og så et motionsniveau på et absolut minimum. Dét må og skal unægteligt gå galt – og det gjorde det da også. På to år steg vægten fra 90 til kampvægten på 116 kilo. Eller godt et kilo om måneden sneg der sig på i to fulde år. Jeg må indrømme, at det gav anledning til bekymring hos mig. Megen bekymring endda. I starten syntes jeg blot, at det var ærgerligt, at min bedre halvdel sådan spillede hasard med sit gode udseende. Til sidst gik bekymringerne over til reel frygt for hans helbred. Hvordan ville hans helbred være om bare 5 år, hvis shawarma-rouletten fik lov til at spinne videre?
Efteråret 2017. En lang, travl sommer med opstart af virksomhed og nul ferie. Møllehjul med Nutella til morgenmad de fleste dage. En træt far, en frisk sønnike og en træt, nybagt mor bag kameraet.
‘Nej da! Mig skal du ikke være bekymret for. Jeg bliver aldrig syg. Det ligger ikke til mig.’ sagde han med stor overbevisning i stemmen. Og jeg måtte bare håbe på det bedste. Men så skete der selvfølgelig det, at manden blev vildt syg. Med hovedpine, hjertebanken, evig træthed og bare generelt ubehag. Hele december var han syg. Og det fortsatte ind i januar og februar med. Med forårets komme blev det lidt bedre. Men stadig ikke helt godt. Nogle få gange nævnte jeg det forsigtigt: ‘Tror du ikke, at det ville hjælpe, hvis du ændrede dine spisevaner lidt? Altså bare begyndte at drikke lidt mere vand og spise lidt grøntsager?’. Næh nej. Det havde ikke noget med sagen at gøre. Javel. Jamen, så lagde jeg det fra mig og accepterede tingenes tilstand: En mand, der var mere halvdød end levende. Som tog Panodiler hver dag. Som oprigtigt mente, at vi måtte holde op med at tørretumble hans trøjer, fordi de krympede af det. Pudsigt nok var det kun hans tøj, der krympede ved tumbling – ikke vi andres. Mænd, altså! 😀
Januar 2018. New year, new me. Not yet. Det nye år bød på forvandling – men først senere på året. (Ps. Vores teenagers kommentar til dette billede lige nu, mens han går forbi computeren: ‘Ej, se lige babas øjne! De skriger jo 911 – help me!)
Nå, men lige som alt håb syntes at være ude, tog Fanden ved ham. Fra den ene dag til den anden lagde han sin livsstil om. Radikalt. Det var i midten af juni. Pludselig var køleskabet fyldt med vandflasker, han spiste med største fornøjelse mine salater (se yndlingssalaten her), som jeg ellers altid har været helt alene om at muntre mig med ved aftenbordet. Og yndlingschipsene med salt og peber var pludseligt persona non grata i vores hjem. Mr. E havde simpelthen fået nok af at være tung og træt. Indset, at det der kost og vand nok alligevel har indflydelse på ens helbred. Og så på baggrund af de erkendelser truffet en beslutning om, at nok er nok.
Juni 2018. Kuren er skudt i gang og man kan ane de første resultater. Sådan!
Jeg kan ikke med ord beskrive, hvilken fantastisk glæde kostomlægningen har skabt for ham – og for resten af familien. Vi har nu en mand og en far, der sprudler af energi og godt humør. Han ser mindst 10 år yngre ud. Springer ud af sengen, når han vågner. Og de gamle skjorter og trøjer, som var ‘krympet i tørretumbleren’ er nu for store til ham. Vores teenager synes nu, at det er vildt sejt at spise grøntsager. Jeg har fået en makker ved min side, når der bliver løftet vægte herhjemme i stuen. Og Panodil’er er der ikke blev købt nogen af siden før sommerferien.
September 2018: En superfrisk, sej far. En lækker mand. Der er grund til smil.
Fra 116 til 86 kilo på 3 måneder. Yes, sir!
En mand, der nu for alvor er overbevist om, at det nytter noget at drikke vand og sige goodbye til chipsene 🙂
Dette blogindlæg er en hyldest til en megasej mand: Min mand. Jeg er stolt af at have så viljestærk en partner, der i dén grad kan sætte sig et mål og nå det. Og så er det en lille inspiration til alle andre mænd, der tror, at de er udødelige, at ‘rigtige mænd vejer over 100 kilo’ og at aftalen med kaninen om, at ‘jeg holder mig til mit kød og så får du dine salatblade i fred’ er ukrænkelig. Og så er det en udstrakt hånd til jer kvinder, der frygter, at jeres mænds madvaner gør jer til enker for tidligt: Vis dem den her fortælling. Det er et bevis på, at det KAN lade sig gøre. Og at det rent faktisk ikke er så tosset en idé at tænke lidt over sin livsstil. Der er vildt meget positivt at hente på den anden side. Jeg glæder mig i hvert fald dagligt over, at jeg nu har en glad, veloplagt mand, der ser super godt ud, som deler min begejstring for salatbarer og som højst sandsynligt har lagt ekstra år til sit liv 🙂
Ps. Mr. E holder kick-ass-foredrag, hvor han deler ud af sine tips til, hvordan man går fra sofakartoffel til superfit. Kender du nogen, der har lyst til at få opskriften på den vanvittige forvandling eller bare gerne vil høre om, hvordan man motiverer sig selv, så skriv til mig her på bloggen 🙂
Ja, det har jeg helt egenhændigt bestemt, at det er.
Fordi:
Salaterne er simpelthen bare gennemlækre – hverken mere eller mindre
Tunsalaten er helt oppe at ringe
Coleslaw’en er to die for med sin friske syrlighed
Rødkålssalaten sparker r** med sin sprødhed akkompagneret af persille og crispy æbler
Spinatdellerne er af en sådan kaliber, at det får dig til at glemme alt om kød
Lasagnen er comfort food, når det er bedst: Blød, lun, tryg, uden for mange grøntsager og med rigelige mængder pastaplader
Lokalet er lyst og lækkert med en fed udsigt ud på travle Jagtvej
Dagens B.T. er altid ved hånden
Velkomsten er evigt varm, stemningen hjertelig og servicen i top
Midt i denne nordiske knoldpaniktid er det befriende med noget god old school 90’er-middelhavsmad. YUM!
Så… Hvis du tilfældigvis kommer forbi Nørrebro, så snyd ikke dig selv for en lækker frokost på Jagtvej 127.
Bonusinfo: Hjørnet er ejet af evigtsmilende Gunnar aka. Gürsel, men i virkeligheden er det hans kone, der er konceptudvikler og hjernen bag de sublime retter. Ya’ll know the saying: “Bag enhver succesfuld mand står enten 1. en forbløffet kvinde eller 2. en endnu større kvinde!” 😉
