Et par harmdirrende storpolitiske strøtanker

Crispy proteinsalat

Efterår og vinter byder på nye salatingredienser – bl.a. min elskede rødkål! En af de smukkeste grøntsager, synes jeg. At betragte et tværsnit af et rødkål nærmer sig terapi. Tænk, at naturen kan kreere noget så kunstnerisk. Og sætter man rødkålet sammen med dens herlige fætter grønkål; ja, så kan man let skabe en himmelsk symfoni.

Her får I en nem opskrift på en lækker rød-grønkålssalat, som ligger godt i maven. Opskriften er inspireret af Louisogbernaisen, hvis blog er et slaraffenland af skønne madretter.

Salaten er med hytteost – noget, jeg nærmest levede af i mine studieår. Og som jeg ikke har rørt siden 2012’ish. Kender I det, når man bare pludseligt får helt og aldeles nok af noget? Well, det var the story om mig og hytteost. Indtil i dag, hvor Louisogbernaisen’s opskrift ramte mig lige i maven og vupti: Jeg måtte da lige give hytten en chance til. Gammel kærlighed ruster jo aldrig, vel?

Som en lille sidegevinst er hytteost forholdsvis rig på proteiner; helt præcist 14 gram pr. 100 gram i Karolines Køkken-versionen fra Netto. Deraf navnet ‘proteinsalat’ – det lyder sgu lidt mere læks end hyyyytteostsalat 😀

Crispy proteinsalat

Det skal du bruge

300 gram grønkål
300 gram rødkål
2-3 syrlige efterårsæbler
Peanuts eller mandler
2-3 deciliter hytteost
2 tsk. mayonnaise
1-2 tsk. dijonsennep
1-2 tsk. akaciehonning
Citronsaft
Salt og peber

Det skal du gøre

Hak grønkål og snit rødkål i fine strimler. Skær æblerne i tern eller slice dem – as you like. Mix de tre ting i en skål.
Rør hytteost, mayonnaise, akaciehonning og dijonsennep sammen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend dressingen sammen med salaten og drys med hakkede peanuts eller mandler.

Og det var det!

proteinsalat salat rødkål grønkål opskrift kylling slank

Serverede salaten sammen med en god, gammeldags ovnkylling. Et hit i enhver børnefamilie vil jeg vove at påstå. Så nemt at stikke den i ovnen klokken 17 og så passer den så absolut sig selv lige til klokken 18, hvor det er spisetid her i hytten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par harmdirrende storpolitiske strøtanker