Et par harmdirrende storpolitiske strøtanker

Ja, jeg ved godt, at det ikke er så comme il faut her i blogland og jeg holder mig da normalt også til indlæg om børn, mad og oplevelser, men jeg er kommet godt og grundigt op at køre over skandalen med den forsvundne saudiske journalist Jammal Kashoggi. Så her kommer lidt politiske udgydelser:

1. HVORDAN kan en systemkritisk mand forsvinde på en saudisk ambassade i Tyrkiet, mens hans forlovede står udenfor og venter?
2. UDEN at nogen kan nosse sig sammen til at komme med en plausibel forklaring på, hvad der er sket?
3. Den bedste forklaring er bragt i tyrkiske medier, der beskriver lydoptagelser af en decideret dødspatrulje, der brækker Kashoggis fingre for til sidst at halshugge manden og hakke ham i småstykker
4. USA siger nu, at det ikke vil påvirke landets relation til det saudiske regime. Undskyld, hvad? En åbenlyst politisk likvidering vil IKKE påvirke relationen?

Ja, jeg lyder som en håbløst idealistisk gammel hippie uden sans for magtrealisme, men helt ærligt! Danmark følger USA i krig i Afghanistan og Irak for at “sikre kvinderettigheder, demokrati og ytringsfrihed’, mens selv samme USA er så forblændet af at sikre våbenhandel og ret til olie, at man ikke mere end blot hæver et øjenbryn over det totale brud på ytringsfrihed og retssikkerhed, når det begås af stenrige Saudi-Arabien.

Selv good ol’ Stalin udviste sgu større retfærdighed i de glade USSR-dage. Han lavede i det mindste skueprocesser og foregav at udøve en eller form for retssikkerhed. Og hans styre brugte USA 72 år på benhårdt at bekæmpe. Men Saudi-Arabien og Mohammed bin Salman? De skal bare stryges med hårene, ja de skal.