8 fordele ved at være bonusmor

Inden jeg fik titlen ‘mor’ erhvervede jeg mig titlen ‘bonusmor’. Jeg var helt nøjagtigt bonusmor til vores to store drenge i små to år, inden jeg første gang selv fødte et barn. Det er en titel, som jeg er vildt glad for og vores liv i vores storfamilie på 6 ville ikke være det samme uden mine to dejlige bonussønner. Meget er blevet sagt og skrevet om den sammenbragte familieform. Helt forståeligt, da godt 15.000 par om året bliver skilt og mange finder sammen i nye parrelationer. Der er ikke noget spektakulært ved at være en familie med dine, mine og vores børn; tværtimod er det grundpræmissen for flere familier.

Alligevel rimer ‘sammenbragt familie’ på problemer. Googler man ‘sammenbragte familier’ tilføjer Google fluks termer som ‘problemer’, ‘udfordringer’, ‘terapi’, ‘skilsmisse’ og ‘rådgivning’. I den lidt mere dramatiske genre bliver Berlingske blogger Anna Sophia Hermansens opråb ‘Sammenbragte familier er helvede på jord’ foreslået som relateret emne. Hermansens pointe er i artiklen, at sammenbragte familiers problemer er kernefamiliens problemer ganget op i en skala, der er så stor, at det simpelthen er et projekt, der er dømt til at mislykkes.

Og nu bliver jeg irriterende, sorry, men: Vi har sgu aldrig rigtig haft nogen udfordringer på den front i vores sammenbragte familie herhjemme. Jeg ved ikke helt hvorfor det er gået og stadig går så gnidningsfrit, men al debatten om bonusmødre, -fædre og -søskende har da sat lidt refleksioner i gang i knolden på mig om, hvorfor vi ikke er ved at gå amok på hinanden her på matriklen. Svaret ligger primært i følgende få pointer:

• Jeg har aldrig bildt mig ind, at jeg partout skulle fungere som mine bonusbørns mor. Fra start snakkede jeg og børnene om, at de ikke på nogen måde skulle føle sig forpligtede til at tage særligt hensyn til mig. De måtte gerne tage på Tivoli-ture og mini-ferier alene med deres far og jeg spurgte ofte i starten, om de hellere ville tage snakken alene med far, når de havde noget på hjerte. Det gjorde de i starten – men ikke mere. Nu deler de det meste med os begge – og nogle ting kun med mig
• Far har fra dag 1 givet mig fuldstændigt frie tøjler i forhold til opdragelse. Der har ikke været noget intervention fra hans side på mine vegne. I stedet har jeg nydt hans fulde opbakning i alle beslutninger. Denne fælles forældrefront har skabt ro og enhed i familien
• Jeg har ingen kontakt overhovedet til mine bonusbørns mor og der er derfor ikke nogle diskussioner på den front
• Far har ladet mig tage børnene på tur og ferier alene, hvilket har skabt gode bånd mellem mig og børnene. Vi har vores ‘egne’ oplevelser og sjove episoder, som kun de og jeg kan grine indforstået over

Med udgangspunkt i denne gnidningsfrie proces har jeg tænkt lidt over alle de fede ting, der er ved at være bonusmor. For mig helt personligt. De kommer her:

1. Som bonusmor har du – inden du evt. selv får børn – haft muligheden for at se din mand agere som far. Denne indsigt er værdifuld at have med ind i det nye fælles forælderskab
2. Allerede inden du selv bliver mor, har du prøvet kræfter med opdragelse og smagt på morrollen
3. Overgangen til selv at blive mor er mildere: Dit liv går ikke direkte fra fest og farver over til amning og stofbleer; nej, der er en grooming-periode, hvor du mildt vænnes til et liv med faste rytmer, tegnefilm, legetøj i stuen og tidlig aftensmad
4. Du beriges med dine bonusbørns dejlige selskab og får gennem deres perspektiver og refleksioner et flerdimensionelt billede af din partner
5. Dine bonusbørn er en kilde til nye oplevelser og sjove momenter. Tag dem med i biografen, til Bakken, ud at spise is. Bare dig og dem. Nyd deres selskab og den ære det er at få lov til at bruge tid med dem
6. Når/hvis du selv bliver mor, har dit barn allerede søskende, der glæder sig over den lille ny og står klar til at lege med og yde omsorg for baby
7. Mine bonusbørn kan på ingen måde få hidset mig op i det røde felt, som mine biologiske børn kan. Jeg ved ikke hvorfor – sådan er det bare
8. Bonusbørnene er sjove at snakke og hygge med, når de to små endelig er faldet til ro og sover sødeligt om aftenen

Jeg erkender, at ovenstående punkter er rosenrøde og svære at relatere til, hvis man er i en konstellation, hvor det at blive bonusmor har været problemfyldt. Men i betragtning af alle de tunge historier om sammenbragte familier fik jeg lyst til at dele mine positive oplevelser – måske er der endda andre sammenbragte familier derude i det danske land, der undviger fra den triste tendens til, at sammenbragte familier i sidste ende også går i opløsning?

Ps. Fik du læst mit indlæg om alle de skøre ting, som min bonussøn spørger om? Kig med her: Hvorfor er hun så tyk, mor? – Akavede ting, som børn spørger om

#bloggersdelightplus