Nørrebros bedste salatpusher: Det Eksotiske Hjørne
Ja, det har jeg helt egenhændigt bestemt, at det er.
Fordi:
- Salaterne er simpelthen bare gennemlækre – hverken mere eller mindre
- Tunsalaten er helt oppe at ringe
- Coleslaw’en er to die for med sin friske syrlighed
- Rødkålssalaten sparker r** med sin sprødhed akkompagneret af persille og crispy æbler
- Spinatdellerne er af en sådan kaliber, at det får dig til at glemme alt om kød
- Lasagnen er comfort food, når det er bedst: Blød, lun, tryg, uden for mange grøntsager og med rigelige mængder pastaplader
- Lokalet er lyst og lækkert med en fed udsigt ud på travle Jagtvej
- Dagens B.T. er altid ved hånden
- Velkomsten er evigt varm, stemningen hjertelig og servicen i top
- Midt i denne nordiske knoldpaniktid er det befriende med noget god old school 90’er-middelhavsmad. YUM!
Så… Hvis du tilfældigvis kommer forbi Nørrebro, så snyd ikke dig selv for en lækker frokost på Jagtvej 127.
Bonusinfo: Hjørnet er ejet af evigtsmilende Gunnar aka. Gürsel, men i virkeligheden er det hans kone, der er konceptudvikler og hjernen bag de sublime retter. Ya’ll know the saying: “Bag enhver succesfuld mand står enten 1. en forbløffet kvinde eller 2. en endnu større kvinde!” 😉
God weekend!
Ingen kommentarer endnu