Pseudotvillinger: Hvornår bliver det nemmere?

Som mor til to små med blot 16 måneders aldersforskel kan jeg stolt kalde mig pseudo-mor. Eller nej, vent, det lyder ikke godt. Jeg mener selvfølgelig: Pseudotvillingemor. Altså har jeg født to gange på mindre end halvandet år og har dermed ret til at være medlem af diverse sjove grupper på Facebook for forældre til pseudotvillinger. Her udveksles der nuttede billeder, tips til at få hverdagen til at rulle og svares på spørgsmål om alt lige fra autostole til legetøj.

Et spørgsmål som går igen og igen i forskellige varianter er: ‘Hvornår bliver det nemmere?’ Med ‘det’ menes der: Det evige kaos. Eller helt specifikt: Hvornår når mine børn en alder, hvor jeg bare 3 sekunder af mine vågne timer kan slukke for morhjernen og trække vejret? Jeg skal blankt indrømme, at jeg selv har postet det spørgsmål for bare et år siden, da lille E var halvandet år og mini E 2 måneder. For søren da, det trak tænder ud at amme dag og nat OG holde styr på en tumling – midt i de mørkeste vintermåneder, hvor mit energiniveau i forvejen var i bund. Heldigvis var der Facebook-mødre i gruppen, der hurtigt meldte tilbage: “Hold ud, det skal nok blive nemmere!”

Det satte jeg så min lid til og besluttede mig for at tage én dag ad gangen. Step by step. Min tilgang var ganske enkelt: Hver en dag, hvor vi alle er kommet godt i seng uden større ulykker, er en SUCCES! Ligegyldigt hvor rodet hjemmet er, hvor mange krummer der ligger under bordet og hvor høje vasketøjsbunkerne er.

Denne strategi skulle vise sig at være holdbar: Snart var der gået 6 måneder og mini E kunne selv sidde i en højstol. SUCCES! Og pludselig var han 8 måneder og kunne lege sammen med lille E inde på værelset, mens jeg kunne sidde med en bog ved siden af og slå hjernen lidt fra. SUCCES! Og så – wauw – 13 måneder og ikke mere amning, hvilket har ført til langt mere rolige nætter med blot 1-2 opvågninger. SKØNT for mig og skønt for mini E, der vågner glad og veludhvilet op. Og nu er det endda kommet så vidt, at lille E på 2½ år har udviklet sit sprog så godt, at jeg har semi-fornuftige samtaler med hende og hun nyder at gå til hånde og hjælpe sin lillebror med alt lige fra at drikke til at få skiftet ble.

Mine kære medpseudotvillingemødre havde ret: Det bliver nemmere. Stille og roligt. Svaret på det store spørgsmål om hvornår er derfor ganske kort: Det bliver nemmere dag for dag. Og lidt mere uddybende: Det bliver nemmere, når dit mindste barn kan sidde selv. Når det kan spise rigtig mad. Når det begynder at sove lidt længere stræk om natten. Og helt afgørende, når dine små puslinger begynder at kunne få glæde af hinanden. Første gang du fanger dem i at grine til hinanden, ja, så opstår der pludselig en mening i al galskaben.

Jeg ved ikke om der blandt jer læsere sidder andre pseudotvillingemødre, men hvis I er der, så får I lige en high-five fra mig: [HIGH-FIVE!] Og til dem der lige er stemplet ind i klubben, vil jeg videreformidle de kloge ord: ‘Hold ud, det skal nok blive nemmere!’ 🙂

Læs her om, hvordan en typisk morgen med pseudotvillinger løber af stablen og hvordan det dog kan tage en halv formiddag at komme ud af døren:

3 timer og 15 minutter…